Drop bilkørsel i Hobro
Trafikken gennem Hobro står stille på grund af sneglatte bakker til og fra bymidten. Kommunen fraråder al udkørsel.
Hobro Kommune fraråder tirsdag formiddag al bilkørsel i Hobro, hvor trafikken gennem bymidten står så godt som stille på grund af kraftigt snefald, der gør bakkerne til og fra centrum spejlglatte.
-Der bliver hele tiden ved med at være biler og lastbiler,
som pludseligt stiller sig på tværs. Og så kokser det hele. Vi beder folk om at holde sig væk, fordi vi ikke kan få luft i trafikken, når der hele tiden kommer nye biler til, siger ingeniør i Mariagerfjord Kommune Hans Hansen.
Hverken kommunen eller Nordjyllands Politi kan hen på
formiddagen sige noget om, hvornår vejene ud og ind af Hobro bliver farbare igen.
-Problemet er, at der er lyskurver og rundkørsler på
bakkerne. Så når folk stopper og lader hjulene køre igen, så bliver sneen til glat is. Og så har vi balladen, siger vagtchefen ved Nordjylland Politi, Per Vagn Nielsen.
/ritzau/