Duellen mellem Orla Hav og Lene Espersen flyttes

De to politikere tørner sammen i Nørresundby den 12. november.

Valgduellen skulle oprindeligt være afholdt i Brønderslev, men det nedlagte Ole Christensen forbud mod. Han stiller nemlig op i Brønderslev kredsen og ønskede ikke, at partifællen Orla Hav debatterer i hans valgkreds.

Mødet mellem Hav og Espersen bliver derfor afholdt på Nørresundby Gymnasium.

- Jeg har set frem til at møde Orla Hav i Brønderslev, men jeg tager selvfølgelig også gerne debatten i Nørresundby. For os konservative er det nemlig ikke vigtigt hvor vi diskuterer, men hvad vi diskuterer. Så jeg er glad for at mødet alligevel kan gennemføres, siger Lene Espersen i en pressemeddelelse.


Seneste nyt

fra Nordjylland