Frederikshavn Kommune har afsløret 82 sociale bedragere i 2011, til en værdi af 4,8 millioner kroner. Kommunen beslutter i dag, om specialgruppen skal fortsætte.
Det er kommunens såkaldte kontrolenhed, der i sit første leveår har afsløret 82 bedragere, som blandt andet har snydt sig til børnepenge, boligtilskud, kontanthjælp eller andre sociale ydelser.
Af de 4,8 millioner kroner er halvdelen kommunens penge - og halvdelen statens.
Kommunen har fundet frem til mange af de sociale bedragere ved hjælp af anynome henvendelser. Frederikshavn Kommunes Økonomiudvalg skal torsdag tage stilling til, om kontrolenheden skal fortsætte.