Dyrepassere siger vemodigt farvel til Victoria
Dette webklip tilhører TV2/Nord.
Den store hunisbjørn Victoria - også kaldet Dronningen - er på vej til en dyrepark i Skotland for at indgå i avlsarbejdet der.
I december blev isbjørnen Milak sendt til Canada, og nu er turen kommet til hendes mor Victoria. Isbjørnene skal ud i verden for at mangfoldiggøre sig.
- Det er ikke med vores gode vilje, men det er vigtigt for det internationale avlsarbejde, og generne skal jo blandes, så vi accepterer det, siger dyrepasser Frank Thomsen.
Han hentede Victoria til Aalborg fra en zoo i Tyskland i 1999, og har passet hende og trænet med hende lige siden.
Franks makker, Katrine Christensen, har også blandede følelser. Det gør ondt at se den stressede Victoria hoppe op og ned i det trange transportbur.
- Men nu får hun en god kæreste i Skotland, siger hun.
Og så er det tid til en sidste billede af Frank, Katrine og Victoria, der hænger i buret i en kran.
Buret med den godt 300 kilo tunge isbjørn løftes ind bag i zoos egen transporter, som får en ordentlig rystetur. Og efter en overnatning i bilen går turen mod Skotland.
Victoria skal efter planen ankomme til Highland Wildlife Park sidst på eftermiddagen i dag onsdag. Efter halvandet døgns transport.
Tilbage i Aalborg Zoo er hunisbjørnen Malik. Hun får efter planen selskab 1. april af hanisbjørnen Lars, der kommer fra en zoo i Rostock i Tyskland.
Se Zoos opdatering her
(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_US/sdk.js#xfbml=1&version=v2.0"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));
Hermed en lille video fra Victorias rejse til Scotland. Den er fra i aftes, hvor vores chauffør Tonny ventede på at...
Posted by Aalborg Zoo on Wednesday, March 25, 2015