Dyrt med nordjyder på privathospitaler

Økonomirapport viser et merforbrug på 80 millioner kroner til behandling af nordjyder på privathospitaler.

Voldsom stigning
Udgiften til privathospitaler er steget voldsomt. Udgifterne til behandling af nordjyder på privathospitaler sætter nu sit tydelige præg på regionens pengekasse.

80 millioner ekstra
Oprindelig var der regnet med en udgift på 120 mio. kr. i år. Nu viser det sig at blive 200 mio. kr. - altså 80 mio. kr. mere end forventet.

Økonomirapport
Det afslører en økonomirapport, som forretningsudvalget i Region Nordjylland er blevet præsenteret for mandag.

Forværret af konflikten
Regionens udgifter til privathospitaler har været stærkt stigende i de seneste år. Konflikten i foråret har forværret situationen yderligere.


Seneste nyt

fra Nordjylland