Ebh Bank får tilført to milliarder kroner

EBH Bank A/S får tilført to milliarder kroner. Det er nødvendigt for at overholde solvensbehovet.

Afviklingsselskabet er færdig med at gennemgå alle aktiviteterne i EBH Bank A/S. Solvensbehovet er på 22 procent, og derfor får banken tilført to milliarder kroner fra Afviklingsselskabet.

- Det er opfattelsen hos bankens bestyrelse, at ebh Bank må forvente meget betydelige nedskrivninger på sine engagementer. Den fortsatte gennemgang af bankens risici har således afdækket et betydeligt kapitalbehov til dækning af den risiko, der vurderes at hvile på baknes udlån og garantier, fortæller Afviklingsselskabet.

Afviklingsselskabet overtog driften i EBH Bank A/S 1. december. Dengang fik banken tilført 2,4 milliarder kroner.


Seneste nyt

fra Nordjylland