EfB interesseret i Hobro IK træner

Der er interesse for at hyre Hobro IKs træner.

Jonas Dal, træner for Hobro IK, er måske på vej til en ny klub. Det skriver tv3sport.dk. Ifølge mediet er det rivalerne fra superligabunden, som er interesseret i at hyre træneren fra Himmerland.

Den vestjyske klub EfB er på jagt efter en træner, siden Niels Frederiksen blev fyret i starten af denne sæson.

- Overordnet kan jeg sige, at vi mærker stor interesse for de spillere, der gør det godt, men også for vores træner, siger Hobro-sportschef Jens Hammer til tv3sport.dk

Sportschefen kan hverken be- eller afkræfte om Jonas Dal skulle være på vej videre.

-Vi har kontrakt med Jonas frem til sommeren 2016, og den både tror og håber jeg kan fuldføres, siger Jens Hammer.


Seneste nyt

fra Nordjylland