Efter TV2 Nords værgeafsløringer: Familieretshuset afviser interview
Efter i månedsvis at have endevendt værgeområdet, vil politiker nu have ministeren på banen. En massiv bunke spørgsmål kommer nu fra rasende retsordfører, der vil have værgeloven ændret.
Hverken Danske Banks Forvaltningsafdeling eller Familieretshuset, der sorterer under Social- bolig- og ældreministeriet, vil stille op foran TV2 Nords kamera og svare på spørgsmål.
Som TV2 Nord tidligere har fortalt, har værger kostet den hjerneskadede Hans Gramstrup Ratzer et kæmpe ekstravederlag, så hans udgifter på tre år har beløbet sig til mindst 92.500 kroner.
Det viser en aktindsigt TV2 Nord har fået.
I en anden sag har en værge solgt indbo og ryddet Birthes Okholms lejlighed i København uden at kunne præsentere bilag.
Birthe blev flyttet på plejehjem i Aalborg helt uden indbo.
Det er Familieretshuset og de såkaldte forvaltningsinstitutter - det vil sige banker, der er godkendt til at håndtere umyndiges konti - der i fællesskab skal kontrollere værgernes handlinger.
Danske Banks Forvaltningsafdeling, der har ført regnskab med Birthe Okholms økonomi erkender, at de ikke kender til hverken udgifter eller indtægter fra salg af ting fra Birthe Okholms lejlighed.
TV2 Nord har dokumenteret, at værgen med egne har ord har bekræftet, at han har solgt ting fra lejligheden, men at bilagene er blevet væk.
Alligevel vil Danske Bank Forvaltningsafdeling ikke foretage sig mere i sagen.
Familieretshuset afviser også at foretage sig yderligere.
De henviser til, at de kun afkræver regnskab fra værger, der ikke er tilknyttet et forvaltningsinstitut.
Ingen af de to myndigheder vil altså stille op og svare på den massive kritik, som blandt andre Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen har rettet af den manglende kontrol af værgerne.
Det får nu Preben Bang til at forlange en forklaring fra minister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Her er spørgsmålene
"Idet der henvises til TV2 Nords omtale af forskellige værgemålssager, anmodes Ministeren om at oplyse,
1: Hvorledes offentlige værger udfindes.
2: Om familiemedlemmer som udgangspunkt har forrang frem for eksterne personer, når der skal udpeges en værge.
3: Om en eksisterende værge er inhabil i beslutningen om værgeskifte, såfremt familieretshuset får anmodning fra et familiemedlem, der ønsker at blive værge.
4: Hvilket vederlag, der normalt tilgår en værge.
5: Under hvilke omstændigheder det sædvanlige vederlag kan forhøjes
6: I tilfælde af forhøjelse grundet merarbejde, hvordan merarbejdet da dokumenteres overfor Familieretshuset.
7: Hvilken kontrol, der udføres fra Familieretshuset før man accepterer yderligere vederlag til en værge.
8: I hvor mange tilfælde Familieretshuset har udbetalt yderligere honorarer til værger.
9: Ministerens holdning til, at en hjerneskadet person med en fuldstændig normal økonomi (indtægt og formue) kommer til at honorere sine værger med 92.500 kr. over 3 år.
10: Hvor mange værgemål en værge normalt administrerer, samt de dermed forbundne indtægter.
11: Om en værge uden Familieretshuset samtykke er bemyndiget til at sælge eksempelvis indbo og sølvtøj tilhørende den umyndige person.
12: Om værgen ved salg af indbo og sølvtøj har pligt til at kunne dokumentere handelen, herunder det solgte, prisen og placeringen af de indkomne penge.
13: Om Ministerens holdning til at bilag for salg af indbo og sølvtøj ikke kan findes hos den værge, der har forestået salget, samt hvilke konsekvenser en sådan manglende dokumentation bør have overfor den professionelle værge, der honoreres for sin indsats.
14: Om et eventuelt provenu fra salg af indbo og sølvtøj skal indgå i et regnskab, der kontrolleres af Familieretshuset eller af andre.
15: Hvilke opgaver, der udføres af Familieretshuset, og hvilke der udføres af et forvaltningsinstitut, herunder hvilke kontroller, der skal udføres af det to enheder, når der disponeres over andres (evt. hjerneskadedes) penge."