Efterlysning: 52-årig mand forsvundet

52-årige Peter Kristensen Støvring er forsvundet siden tirsdag klokken 10.30.

Peter Kristensen Støvring er forsvundet. Han er ikke blevet set siden tirsdag klokken 10.30 ved Lægehuset på Birkevej i Terndrup. Manden er 52 år gammel og er gået fra stedet og sin bil. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Jørgensen.

Nordjyllands Politi har derfor sendt sporhunde mod Terndrup for at finde manden. Og de sender formentlig også snart helikopteren i luften, fortæller vagtchef Per Jørgensen.

Manden beskrives som almindelig af bygning, omkring 180 centimeter høj og med kort, gråt hår.

Hvis man har informationer i sagen, kan man kontakte Nordjyllands Politi på 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland