Efterlysning: Politiet mangler ejere til et parti designermøbler og værdigenstande

Nordjyllands Politi har konfiskeret et større parti designermøbler og værdigenstande, som man mener er tyvekoster. Nu vil politiet genforene tingene med de rette ejere.

Det var under en ransagning, at betjente fra Nordjyllands Politi fandt et større antal mulige tyvekoster, herunder designermøbler og –lamper.

Nordjyllands Politi har brug for offentlighedens hjælp til at finde ejere og gerningssteder til en lang række formodede tyvekoster.

De mulige tyvekoster, der blandt andet består af forskellige designervarer, blev fundet af politiet efter anholdelse af fire personer. De er alle fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet, sigtet for indbrudskriminalitet.

Under ransagningen af en af de sigtedes adresser fandt betjente fra Nordjyllands Politi et større antal mulige tyvekoster, herunder designermøbler og –lamper.

Politiets efterforskere sikrede genstandene med henblik på at finde gerningssteder, så man kan udlevere effekterne til de rette ejere.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte Servicecentret hos Nordjyllands Politi på 114. Spørg efter Efterforskningen ved Lokalpoliti Himmerland.

Hvis borgerne har oplysninger i sagen, skal man kontakte Lokalpoliti Himmerland på 7258 9873 fra kl. 07.30-13.30.


Seneste nyt

fra Nordjylland