Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efterretningstjeneste undersøger: Demonstranter i Aalborg var iført militæruniform

Flere politikere er utilfredse med, at demonstranter har iført sig militæruniform under demonstrationer mod regeringens coronarestriktioner.

Se historien fortalt som TV-indslag i toppen af denne artikel. 

I lørdags demonstrerede gruppen Men In Black i Aalborg mod regeringens coronarestriktioner. Her bar flere af demonstranterne militære uniformer, og det har nu ført til, at Forsvarets Efterretningstjeneste efterforsker sagen. Det er nemlig ikke første gang at demonstranterne er i militæruniform. 

Forsvarets nuværende uniformsreglement forholder sig ikke klart til, hvorvidt ansatte må bære militære uniformer uden for tjenesten, og det fremgår heller ikke tydeligt, hvornår man som civil må og ikke må bære militæruniformer, som man lovligt kan købe via militære overskudslagre.

På trods af det uklare reglement, er Venstres forsvarsordfører ikke i tvivl: 

- Det er jo helt utilstedeligt, hvis man forsøger på at fremføre sig som noget andet, end det man er. En myndighedsperson er en i politi- eller militæruniform, og det skal borgerne helt klart kunne adskille. Det er klart ulovligt at fremfør sig for noget andet, end det man er. Og det er også ulovligt at iføre sig en myndighedsuniform, så det her, det er ganske enkelt strafbart, siger Lars Christian Lilleholt og tilføjer: 

-  Problemet er jo, at det er svært for dem der deltager i demonstrationen, eller for dem der kommer forbi at skelne om det er en reel myndighedsperson, eller om det er en der har pådraget sig eller påført sig uniform. 

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Skal afdække om det er lovligt

Netavisen OLFI, der skriver om det danske forsvar, indenrigs- og udenrigspolitik. Journalist Kasper Junge Wester har fulgt sagen nøje, og han er ikke i tvivl om, at sagen er alvorlig, når FE går ind i den. 

- Den er et udtryk for, at man tager det her alvorligt. Det er jo en ret ny situation, vi så de uniformerede demonstranter i København og siden er de optrådt ved jer i Aalborg, og nu tror jeg, at man gerne vil vide hvad det er, det går ud på. Altså hvem er de her mennesker? Er det nogle som er ansat i forsvaret nu, nogle som er tidligere tilknyttet, er det veteraner? Og så skal man selvfølgelig have afdækket, om de har lov til at gøre det, siger han. 

Ifølge Kasper Junge Wester, er det første gang, at FE går ind i en sag som denne. Særligt tror han, at efterretningstjenesten er interesseret i at finde ud af, hvem de pågældende personer er, da man laver sikkerhedsgodkendelser af militær personale løbende. 

FAKTA

I en mail til TV2 Nord, skriver Forsvarskommandoen, som har bedt FE undersøge sagen: 


Forsvarskommandoen har overdraget den videre undersøgelse af den konkrete sag til Forsvarets Efterretningstjeneste.


Af Forsvarsministeriets cirkulære om Forsvarets militære og civile personel kan man læse, at det er forbudt at anvende Forsvarets uniformer i forbindelse med demonstrationer mod tjenstlige forhold, mod Forsvaret i almindelighed eller mod dansk forsvarspolitik.


De nuværende uniformsreglementer i Forsvaret forholder sig ikke i øvrigt klart og entydigt til, hvorvidt uniform må bæres af ansatte uden for tjenesten og i ikke tjenstligt øjemed. Det er et område, som Forsvarskommandoen i samarbejde med Forsvarsministeriets Personalestyrelse er ved at undersøge, om der behov for at regulere.

Ved ophør af ansættelse i Forsvaret afleveres udleverede uniformer. Forsvarets uniformer - nye og gamle - kan anskaffes kommercielt, typisk på overskudslagre, og kan derfor bæres af enhver, herunder også af tidligere ansatte. Evt. bæring sker dog under ansvar efter straffelovens § 132, nr.1, nr.1 der forbyder retsstridig anvendelse af ”kendetegn eller dragt, som er forbeholdt dansk eller fremmed offentlig myndighed eller militærpersoner”. 

Bestemmelsens rækkevidde er dog begrænset.


Hvis en militær ansat i Forsvaret handler i strid med interne bestemmelser om uniformsbæring, vil det kunne give anledning til en række forskellige reaktioner fra Forsvaret. Reaktionen afhænger selvsagt af en meget individuel og konkret vurdering af det enkelte tilfælde, og af overtrædelsens grovhed. Sanktionering vil kunne komme på tale efter militær disciplinarlov eller i grove tilfælde efter militær straffelov.


- Når man er iført uniform til en Men in Black-demonstration, er man med til at tage hele forsvaret til indtægt for egne holdninger. Det er ikke forsvarets officielle holdning, at regeringen er gået for vidt med coronarestriktioner, så når du tropper op med uniform uanset om den er aflagt eller en af de nyere uniformer, så er det klart, at man tager nogle folk til indtægt for sine holdninger, og det kan forsvaret ikke være tjent med, lyder vurderingen fra Kasper Junge Wester. 

Også forsvarsordfører fra Radikale Venstre, Martin Lidegaard, tager stærk afstand fra personer, der har iført sig uniform under demonstrationerne. 

- Selvfølgelig bør man under ingen omstændigheder bære sin uniform ved denne form for demonstration, skriver han i en besked til TV2 Nord. 


Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix

App skal afhjælpe lange ventetider og spotte hudkræft

Fra næste år kan nordjyderne måske få stillet hudkræftdiagnoser ud fra et foto. Det er i hvert i fald, hvad Region Nordjyllands udvalg for Det Nære Sundhedsvæsen håber på.

- Det er en national aftale, som også har været gennem de danske regioner, og det er Region Hovedstad, der har været tovholder på det. Det, vi kunne nikke ja til den anden dag, var, at vi gerne vil tilslutte os det, såfremt budgettet tillader det, forklarer udvalgsformand Pia Buus Pinstrup (K).

Hvis det bliver til noget, så kan de praktiserende læger sende et billede til en hudspecialist, hvis de er i tvivl om, hvorvidt der er tale om hudkræft.

- Håbet er jo, at vi kan hjælpe de generelt for lange ventetider, konstaterer udvalgsformanden.

Skal afhjælpe ventetiderne

I dag sender man patienterne videre til hudlæger, hvis man er i tvivl, men her er der lange ventetider. TV2 Nord kunne i sidste uge fortælle, at man lige nu skal vente i 38 uger på at komme til hudlæge i Brønderslev kommune, mens man i hele Nordjylland i gennemsnit venter 33 uger.

Malignt melanom (Hel overfladisk modermærkekræft, red.) hører dog under et kræftpakkeforløb, derfor er ventetiden ikke helt så lang her. Alligevel er den stadig for lang ifølge udvalgsformanden.

- Man skulle gerne kunne afhjælpe ventetiderne hos hudlægerne med den her app, da det gerne skulle være muligt at kunne tage hurtigere stilling til, om det er hudkræft eller ej. Samtidig skulle de praktiserende læger gerne kunne få hjælp til at afklare, om det er hudkræft i en større grad ved hjælp af billederne, så man ikke behøver at sende patienterne videre til en hudlæge, pointerer Pia Buus Pinstrup.

Lige nu er det dog ikke mejslet i sten, at man i regionen skal bruge app'en.

- Vi skal have alle partierne med til budgetdelen, derefter skal vi finde ud af, hvor opgaven skal løses. Er det ved speciallægerne eller på sygehuset?. Men løsningen kommer på en eller anden måde, konstaterer udvalgsformanden.


Laust Sørensen (th) og Magnus Krejberg (tv) var tidligt oppe for at høste, da de opdager branden. Foto: Charlotte Hansen, TV MIDTVEST

Magnus og Laust reddede stuehus fra at brænde ned: - Det er jo det, man gør

To høstmedarbejdere standsede en gårdbrand på Mors i tide, inden den for alvor tog til. Brandvæsnet gav dem et skulderklap - selv er de mere ydmyge om bedriften.

Lørdag morgen startede noget dramatisk ud for de to høstmedarbejdere Laust Sørensen og Magnus Krejberg. 

Fordi klokken kvart i otte opdager Laust Sørensen, at noget ikke er, som det skal være på gården i Outrup på Mors. 

- Jeg kom kørende rundt om huset og kunne se, der stod flammer inde bag vinduet, siger Laust Sørensen, der arbejdede tæt på gården. 

Han fik hurtigt fat i sin kollega Magnus Krejberg, der ankom med en brandslukker men så nemt skulle det dog ikke vise sig at være.

- Jeg kunne hurtigt se, at brandslukkeren ikke slog til, så den kastede vi ind igennem vinduet i stedet for.

- Det var lidt en panik aktion, siger Magnus Krejberg. 

Sådan så det ud lørdag eftermiddag. Foto: Charlotte Hansen, TV MIDTVEST

De to høstarbejdere fik hurtigt hentet en drænspuler, som er en traktor med en stor vandtank bagpå. De fik sprøjtet vand ind i ilden gennem vinduet og begrænset dermed branden til køkkenet.

-  Den indeholder 3000 liter vand, så vi havde jo lidt at gøre med, siger Magnus og tilføjer:

- Så var det jo egentlig let nok derfra. 

De to medarbejdere brugte drænspuleren, som kan ses bag dem, til at slukke ilden. Foto: Charlotte Hansen, TV MIDTVEST

Efter de havde slukket ilden, ringede de 112, der sendte Nordjyllandsberedskab derop. Indsatslederen var imponeret over de to medarbejderes handlekraft. 

- De kan godt klappe sig selv på skulderen. Jeg har sagt til landmanden, at han som minimum bør give morgenmad i dag, indsatsleder Jesper Madsen. 

Han understreger, at flammerne kunne have bredt sig til hele huset, hvis det ikke havde været for de unges hurtige reaktion. Selv er de dog lidt mere ydmyge. 

- Det er jo det, man gør, siger Laust Sørensen. 

- Vi handlede jo bare efter bedste evne. Vi ville have gjort det samme i morgen, hvis det var sket igen, siger Magnus Krejberg.

Selvom det ikke lige frem er hverdag at slukke brande, så er det alligevel noget de to høstarbejder er forberedt på.  

- Vi er jo vant til at handle i sådan nogle situationer igennem høsten – vi skal jo være klar, hvis der går ild i nogen, siger Magnus Krejberg. 

Landmanden, der ejer gården, købte rundstykker til de to helte i løbet af lørdagen. 


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Efter drama og medarbejderflugt: Nu søger redningsstation ny leder

Derudover søger redningsstationen også en fuldtidsansat bådmand/-kvinde til tiltrædelse snarest muligt.

Skagen Redningsstation har fyldt en del i mediebilledet, siden TV2 Nord tilbage i marts kunne fortælle, at seks af de 16 medarbejdere på Skagen Redningsstation kollektivt opsagde arbejdet som redningsmænd.

- Ledelsen har ikke været lydhøre overfor os på redningsstationen, lød det dengang fra talsmanden for den samlede medarbejdergruppe på stationen.

Sidenhen har yderligere to medarbejdere forladt redningsstationen, og der er blevet afholdt krisemøde, da redningsstationen var lukningstruet, og samtidigt var afhængig af andre nærtliggende redningsstationer - heriblandt Hirtshals, som ligger 23 sømil fra netop Skagen.

Noget som chefen for tredje eskadre, Mikael A. J. Bill kaldte 'dybt alvorligt'.

Dog ville han ikke kommentere på, om det var uenigheder mellem de ansatte og ledelsen, der var årsagen bag de mange opsigelser.

- Det er jo en intern sag, så det vil jeg ikke kommentere. Jeg kan dog understrege, at vi tager det dybt alvorligt, og der må ikke herske tvivl om, at vi gør, hvad vi kan for at genetablere beredskabet, sagde Mikael A. J. Bill dengang.

Søger ny stationsleder

Noget tyder dog på, at der kan have været noget om det. I hvert i fald har Skagen Redningsstation nu slået en stationslederstillingen op, som er ledig til besættelse per 1. december i år.

I stillingsopslaget sår der blandt andet, at man som stationsleder er ansvarlig for redningsstationens evne til at opretholde beredskabet, og at man herunder er ansvarlig for udviklingen af redningsstationens medarbejdere samt driftssikkerheden på materiellet.

Derudover søger man fortsat en fuldtidsansat bådmand/-kvinde til tiltrædelse snarest muligt og har også ledige rådigheds- og reservestillinger.

Dårligt arbejdsmiljø

Anders Madsen er en af de medarbejdere, der har sagt op på stationen. Han fortalte til TV2 Nord, at årsagen bag opsigelsen var, at arbejdsmiljøet på Skagen Redningsstation er så dårligt, at han ikke længere kan se sig selv i arbejdet. 

- Det første møde, vi havde med ledelsen om situationen, blev der sagt, at hvis vi ikke kunne lide lugten i bageriet, så kunne vi bare forsvinde. Der har helt klart det holdning, at der ikke var noget at snakke om, og det, synes jeg, er lidt problematisk, lød det dengang fra Anders Madsen.

Også Skagen Fiskeriforening var ude og rette kritik mod redningsstationen.

- Ved de små uheld med grej, der er kørt fast i skruen, kan vi godt vente længe på hjælp – det overlever vi nok. Men i de alvorlige situationer risikerer vi vores liv på grund af noget barnligt fnidder, lød det fra næstformanden i Skagen Fiskeriforening, Jess Wittus Hansen.

Skagen Fiskeriforening var heller ikke alene om at kalde situationen på den lokale redningsstation for uholdbar.

- Sådan som det er jo, det kan vi ikke stå på mål for. De er nødt til at få lavet et beredskab, så vi er dækket af, og det ved jeg godt kommer til at flytte kapacitet, sagde formanden for Strandby Fiskeriforening, Claus Hjørne, dengang til TV2 Nord.


Nordjyske kollegaer mindes afdød brandmand

En 64-årig mand er afgik lørdag ved døden, efter at han blev fastklemt under en brandbil ved Højer Dige.

Det kunne TV2 fortælle lørdag aften.

Manden var frivillig brandmand, og ulykken skete, da han var på vej ud for at slukke en mindre markbrand. Derfor er det efterfølgende strømmet ind med kondolencer til den afdøde og de efterladte.

Også i Nordjylland har ulykken fyldt meget hos beredskaberne rundt omkring.

"Vi har her til aften fået at vide, at en brandmand fra Højer har betalt den højeste pris og er død under en indsats. Vores tanker går til de efterladte og kollegerne på stationen, som står tilbage med savnet. Æret være hans minde."

Sådan skrev Nordjyllands Beredskab lørdag aften på sine sociale medier.

Flager på halvt

Søndag vælger flere af de nordjyske kollegaer også at mindes brandmanden ved at flage på halvt, blandt andet hos Nordjyllands Beredskab og Falck Hirtshals.

"Der flages i dag på halvt på Falck Hirtshals, til ære og minde for den brandmand, som i går betalte den højeste pris under indsats med slukning af brand i Østjylland. Æret være hans minde. Vore tanker går til de pårørende og kolleger", skriver Falck Hirtshals på Facebook.

Også Nordjyllands Beredskab flager på halvt søndag:


Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix

TV 2 Vejret varsler voldsomme mængder regn

Der er risiko for skybrud og lokale oversvømmelser i den centrale og østlige del af landet.

Vejret skifter fuldstændig karakter fra søndag til mandag.

Fra højsommer til et langvarigt og kraftigt regnvejr med risiko for oversvømmelser.

Op til en måneds regn på 20 timer

TV 2 Vejret varsler meget kraftigt regn. I det varslede område kan man stedvist forvente mellem 40 og 70 millimeter regn.

Varsel om torden, kraftigt regn og skybrud. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Normalt får Danmark 76 millimeter regn i løbet af hele september.

Der vil stedvist være torden og lokale skybrud med mere end 15 millimeter regn på 30 minutter. Der er derfor også risiko for lokale oversvømmelser.

En prognoses bud på mandagens regnvejr. Her er det især Østjylland og Fyn, som står for skud. Andre prognoser har det kraftigste regnvejr længere mod øst. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Varslingsperioden begynder klokken 2 natten til mandag, og den udløber mandag aften klokken 22.

Mandagens uvejr giver voldsomt regnvejr i Italien søndag

Årsagen til det store vejrskifte fra søndag til mandag er et hidsigt lavtryk over Italien søndag.

På satellitbillede kan man nu se både mandagens kraftige regnvejr og den koldfront, som placerer sig lige sydvest for Danmark, som også medvirker til vejrskiftet.


Satellitfoto søndag klokken 9. Lige sydvest for Danmark ses koldfronten ved den lille pil. Over Norditalien ses det lavtryk, som mandag skal give kraftigt regn til Danmark. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret