Eftersøgte røvere anholdt

Den 20-årige Yusuf Mohamed Hassen og den 23-årige Omid Belkama der var eftersøgt af politiet er blevet anholdt.

Yusuf Mohamed Hassen meldte sig selv til politiet sent lørdag aften. Efterfølgende morgen blev han fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre. Han er sigtet for fem røverier i Nørresundby området, men nægter sig skyldig. Han er foreløbigt varetægtsfængslet indtil den 12.december.

Omid Belkama blev anholdt mandag eftermiddag, og blev ligeledes fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre. Han erkendte sig dog skyldig i de fem røverier, og er også varetægtsfængslet indtil den 12. december.
Politiet kan ikke kommentere yderligere på sagen, på grund af de lukkede døre.