Ehlers scorede i Winnipeg-sejr

Heinz Ehlers søn Nikolaj, der spiller NHL-ishockey for Winnipeg Jets bidrog torsdag til holdets sejr over Nashville Predators.

Nikolaj Ehlers, der fra denne sæson er fast spiller i verdens bedste ishockeyliga NHL, scorede torsdag aften sit syvende mål i ligaen, da Winnipeg Jets på udebane vandt over Nashville Predators i vest-konferencen.

Ehlers scorede i starten af tredje periode til 4-1 til Winnipeg, der var på vej mod en sikker sejr. Pludselig tog en vis herre dog ved Predators, der lykkedes med at udligne til 4-4 i slutningen af tredje periode. Og så måtte der ellers overtid til for at finde en vinder.

Her blev det Ehlers og Winnipeg, der trak det længste strå. Efter 51 sekunders spil scorede Blake Wheeler til 5-4 og afgjorde kampen.


Seneste nyt

fra Nordjylland