Ekporten af økologiske varer er eksploderet

 Ekporten af økologiske varer er eksploderet

Eksporten af økologiske varer steg fra 2006 til 2007 med 73 procent, specielt den økologisk mælk er populær på hylderne i tyske og engelske supermarkeder.

I 2006 eksporterede danske producenter økologiske varer for 275 millioner kroner. I 2007 blev det til en eksport på 477 millioner kroner.

Halvdelen af stigningen på de godt 200 millioner kroner kan tilskrives mejerierne. Lige nøjagtig den branche stod for en ekstra eksport på knap 100 millioner kroner. Det betyder at mælken nu dækker 38 procent af den økologiske danske eksport.

- Det er fantastisk dejligt at vores mælk er efterspurgt. Den satsning som Arla Foods har valgt med at prioritere økologisk mælk, viser sig jo nu også at være en klog beslutning, siger formand for mælkeudvalget hos Økologisk Landsforening, Ernst Hørlück fra Hadsund til TV2/NORD.


Seneste nyt

fra Nordjylland