AaB's fanscene, især omkring Vesttribunen og de såkaldt stemningsskabende fans, har fået stor ros for både antal og stemning til kampene.
Efter nedrykningen til første division er det næsten kun blevet forstærket - lidt ligesom AGF's fans. Ved deres første nedrykning betragtede folk det lidt som kult at tage på udebaneture til de mindre mondæne adresser i fodbold-Danmark.
AaB har således allerede sat stor kolorit på både Østerbro og Hobro Stadion.
I aften valfarter de over Limfjorden i rekord-antal: 1200 fans fylder AaB-afsnittet på Hjørring Stadion, der forventer op mod udsolgt til aftenens lokalbrag.
Derfor er der indsat hele seks ekstra tog til de mange fans.
De kører i løbet af eftermiddagen.