Elever lavede bombe i Løgstør

Løgstør Skole evakuret på grund af bombefare

Elever fra 9. klasse på Løgstør Skole stjal kemikalier og lavede en bombe. Det betød at godt 100 andre elever fredag eftermiddag blev evakuret fra skolen.

Episoden endte med, at minørkorpset fra Skive detonerede bomben.

Eleverne havde stjålet kemikalierne i fysiklokalet. De blev opdaget, da de øjensynligt prøvede at få bomben til at eksplodere på et areal uden for skolen.

Det blev opdaget af nogle lærere, der alarmerede Nordjyllands Politi og selv begyndte en evakuering af en af skolens fløje.

Det endte med at eksperterne fra Skive sendte Rullemarie ind på skolen.

Bag det farlige eksperiment står syv 15-16 årige drenge. Det er endnu ikke afgjort, om der rejses sag imod dem.

Skolen har bedt SSP-udvalget gå ind i sagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland