Elever tager vigtige skridt i undervisningen

Otte elever på Gl. Hasseris Skole er blandt de første til at teste de såkaldte treaddesks.

Løbebånd eller skolebord? Ja, et treaddesk er faktisk begge dele, og på Gl. Hasseris Skole er eleverne blandt de første til at teste løsningen, der lader eleverne bevæge sig i undervisningen - i hele undervisningen.

- Det bliver i hvert fald lidt sjovere end at sidde oppe i klasse på en stol, lyder den umiddelbare dom fra Frederik Søndergaard Dissing, der går i 7. klasse.

Ifølge hans matematiklærer Niels Ravnslund har bevægelse i undervisningen stor betydning.

- Der er nogen der har svært ved at sidde ned i 45 minutter, og så plejer man normalt at lave et afbræk. Her er det så et gennemgående afbræk. De er i konstant bevægelse uden at det virker til at forstyrre deres arbejde.


Seneste nyt

fra Nordjylland