En af Danmarks bedste ultraløbere vrider anklen inden 225 kilometers løb

End ikke en hævet ankel kan slå Stine Rex ud af kurs.

Fredag skal Stine Rex efter planen deltage i Doliho Ultra Race, hvor hun skal løbe 255 kilometer fra den græske by Delphi til Olympia på 48 timer. Og overhalvdelen af ruten foregår på grus eller sand. 

Men dagen inden er noget gået galt. 

Stine Rex gik er kommet til at vrikke anklen rundt, da hun gik en tur i området. 

- Hvis du havde ringet i går, ville jeg have sagt, at jeg aldrig har været mere klar til et løb end det her. Derfor er det bare pisseirriterende, at det er sket, siger Stine Rex i telefonen. 

Dommen falder efter 50 kilometers løb  

Men hun tager det ikke så tungt. Hun har tænkt sig at deltage i løbet alligevel. 

- Jeg tør, fordi jeg godt kan gå på den uden det gør ondt. Jeg håber, at det bare er et lille slag, og at det er bedre i morgen, når jeg vågner. Ellers har jeg en idé om, hvordan resten af løbet kommer til at gå. Hvis det gør ondt på det tidspunkt, skal jeg selvfølgelig ikke løbe videre, siger hun. 

Det meste af dagen har hun hvilet og hold den dårlige fod i poolen. 

Og så er der selvfølgelig også noget andet godt, der holder humøret oppe hos ultraløberen. 

- Jeg har verdens bedste crew med. Det er min mand og mine børn, så vi får spist og ladet op, siger Stine Rex. 

270423 stine rex
Foto: Privatfoto

Seneste nyt

fra Nordjylland