Én dansker måtte vende om: Nordjyde kæmper stadig på Mount Everest
Siden han var 8 år, har den nu 33 årige nordjyde Nikolaj Niebuhr været lammet i den højre side af kroppen, men det har ikke afholdt ham fra, at bestige nogen af verdens højeste tindninger, senest et bjerg i Himalaya i over 7000 meters højde. Men i løbet af foråret kommer så den ultimative udfordring for Nikolaj, nemlig at bestige verdens højeste bjerg, Mount Everest, der ligger i 8848 mesters højde. I disse dage er Nikoilaj hjemme i Nordjylland, for at gøre lidt reklame for hans tur, for det koster en del penge, at får lov at bestige verdens højeste bjerg, så Nikolaj håber på, der er mange der vil gå ind og støtte hans tur, og det kan man gøre ved at gå ind på hans egen hjemmeside, www.nikoniebuhr.com
Danske Rasmus Kragh måtte afbryde sin rejse 250 meter fra toppen af verdens højeste bjerg. Men en standhaftig nordjyde kæmper stadig kampen om at nå til tops.
Tidligere kom det frem, at danske Rasmus Kragh måtte afbryde sin stigning mod toppen. Han var 250 meter fra målet, men måtte afbryde på grund af en storm.
Hvis det var lykkes, havde han været den første dansker til at bestige Mount Everest uden ilt. Han ville tillige være kommet i en eksklusiv klub af bjergbestigere, som havde gjort det uden ilt, alene og fra nordsiden.
Men et sted på Mount Everest er der i øjeblikket en anden dansker, som også kan hive en rekord i land. Det er nordjyske Nikolaj Niebuhr, som kan blive den første dansker med et handicap til at nå verdens tag, 8.848 meter over havets overflade.
Nikolaj Niebuhr blev som 8-årig opereret for en blodkarsmisdannelse i hjernen og blev efterfølgende lam i højre side, hvor højre arm virker dårligt og højre ben har cirka 80 procents førlighed. Men selvom han er handicappet, ligger det ikke fjernt for ham at begå sig i ekstreme sportsgrene. Han bor i bjergene i Italien, hvor han til daglig arbejder som ski- og mountainbikeguide året rundt.
- Det er klart, at mit handicap gør det sværere for mig end for andre. Det er jo farligt, og der er jo nogen, som mister livet ved at bestige Mount Everest. Det tænker jeg da over. Men nogle gange tror jeg bare, man skal lade være med at tænke for meget, sagde han til TV 2 Nord i februar.
Han har tidligere besteget både Kilimanjaro, Monte Bianco, Mera Peak, Monte Rosa og Mt. Himlung.
- Han kan gøre alt selv. Det var først meningen, at han ville gøre det fra nordsiden ligesom Rasmus Kragh, men han kunne ikke få en tilladelse. Så måtte det blive fra sydsiden i stedet, siger Johnny Jensen til TV 2, som er Nikolaj Niebuhrs talsperson i Danmark.
Johnny Jensen fortæller, at han sidst snakkede med Nikolaj Niebuhr tirsdag 16. maj, hvor han fortalte, at han befandt sig i base camp i 6.000 meters højde og ville gå mod toppen snart. Han har opholdt sig i højderne i ugevis for at akklimatisere sig.
- Han fortalte, at han havde det rigtigt godt og glædede sig til at komme op. Han har endda fejret sin fødselsdag deroppe, siger Johnny Jensen.