Plæneklipperen fylder ikke meget, men klipper rigeligt græs på AaBs hjemmebane. Foto: Michael Andersen

Endnu en AaB-forlængelse

Banen på Nordjyske Arena bliver også i perfekt form næste år. AaB fortsætter nemlig samarbejdet med Husqvarna og deres to robotplæneklippere.

Først fik Kent Nielsen en ny kontrakt. Så blev det Kasper Kusk. Og nu forlænger AaB også med deres to robotplæneklippere.

- Husqvarnas robotplæneklipper Automower® har klippet AaBs populære hjemmebane upåklageligt i alt slags vejr. Greenkeeperne har fået frigivet tid til ekstra specialbehandling af plænen, kommunen har fået frigivet økonomiske ressourcer - og så er AaB nu nr. 3 i ligaen, siger tekniker Bjarne Svane.

Robotterne har været så stor en succes for græsplænen, at græsset altid er grønnere på begge sider af midterstriben. Og succesen kan sagtens udbygges.

- Erfaringerne med robotplæneklippere på Nordjyske Arena fortæller os, at vi må kunne bruge Automower® også til andre boldbaner i kommunen. Det vil hjælpe os med at frigive ressourcer til andre opgaver. Så jeg regner klart med at ansætte flere Automower® i 2013, siger Bjarne Svane.