Endnu en kvinde forulempet af blotter

Politiet har modtaget endnu en anmeldelse af en blotter i Frederikshavn.

Torsdag eftermiddag onanerede en ca. 30-årig mand for øjnene af en 20-årig kvinde, der ventede på bussen ved Sulbæk. Og her til formiddag har politiet modtaget endnu en anmeldelse. 

 Den kommer fra 19-årig kvinde, som 4. juli oplevede en tilsvarende episode på en mindre strand lige nord for Palmestranden i Frederikshavn.

- Jeg lå alene på stranden og ventede på min mor, da manden kom over og onanerede foran mig. Han kom tættere og tættere på. Jeg lod som ingenting, og han forsvandt heldigvis, da han var færdig med sit forehavende, fortæller kvinden til Kanal Frederikshavn.

Hun anmeldte i første omgang ikke blotteren til politiet, men gjorde det fredag formiddag, da hun hørte om sagen torsdag eftermiddag. Signalementet på blotteren passer på den mand, som hun stod ansigt til ansigt med for et par uger siden.

Blotteren beskrives som 175-180 centimeter høj. Han har kort, mørkt strithår og betegnes som usoigneret og med skægstubbe. Manden havde blå shorts på.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland