Enevoldsen-brødre mødes for første gang

De nordjyske fodboldbrødre, Thomas og Simon Enevoldsen, mødes tirsdag for første gang nogensinde i en officiel kamp.

De har utvivlsomt udkæmpet mange dueller hjemme i haven i årenes løb, men tirsdag mødes de nordjyske fodboldbrødre, Thomas og Simon Enevoldsen, for første gang på grønsværen i en officiel kamp.

Det sker, når AaB's reservehold møder Viborgs reserver i Aalborg. 22-årige Simon er målmand for Viborg, mens 27-årige Thomas spiller i angrebet for AaB, så der er gode chancer for flere dueller mellem brødrene.

Thomas Enevoldsen vendte før denne sæson hjem til AaB, hvor Simon Enevoldsen også har spillet som ungdomsspiller. Simon Enevoldsen skiftede før denne sæson til Viborg efter et længere ophold i Jammerbugt FC.


Seneste nyt

fra Nordjylland