Foto: Screendump af Google Maps

Er der kø på vejen?

Fra i dag kan du følge trafikken på de nordjyske veje i realtid via Google Maps. På den måde kan du slippe uden om eventuelle trafikkøer.

Tjenesten har længe været tilgængelig i større byer i USA, Frankrig, Storbritannien, Australien og Canada, men fra og med i dag kan du også følge den hjemlige trafik i realtid via Google Maps.

Rent visuelt viser det sig på kortet med farverne grøn, gul, rød og rød/sort, hvor grøn er lig med 'hurtig trafik' og rød/sort er lig med 'langsom trafik.'

Du kan enten tjekke trafikken fra din computer, eller downloade Google Maps til din smartphone eller tablet, så du kan følge med på farten.