Erhvervsminister Simon Kollerup er raskmeldt
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Erhvervsminister Simon Kollerup er tilbage i erhvervsministeriet efter en måneds sygemelding med mavesår.
Erhvervsminister Simon Kollerup vender i dag tilbage til ministeriet efter fire ugers sygemelding.
Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse, og Erhvervsministeren skriver selv på sin Facebook-side:
Jeg er utroligt glad for nu igen, i dag, at være tilbage på arbejde i Erhvervsministeriet. For der er masser at tage fat på. Vi har igennem snart et års tid været vidne til coronaens hærgen. Hvad nogle måske i starten troede bare ville blive et par hårde forårsmåneder har udviklet sig til at være et sort og trist år.
Erhvervsminister Simon Kollerup på Facebook
Den nordjyske minister oplevede inden jul maveonde, der senere viste sig at være mavesår.
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen har den seneste måned også taget sig af erhvervsministeriet.
Video: TV Midtvest har fulgt Simon Kollerup (S) gennem hans første år som minister.