Den 27. februar 2020 blev den første dansker testet positiv for covid-19. Den danske patient-0 var Jakob Tage Ramlyng, redaktør på TV 2 i København. Han havde fanget sygdommen på skiferie i Italien og han blev den første (officielle) covid-patient i Danmark. Siden er 263.989 positive prøver (opgjort 10. marts red.) kommet til.

Historien om det første år med coronavirus som en fast bestanddel af vores dagligdag er nemlig også historien om, hvordan danskerne, politikerne og medierne på daglig basis har modtaget og omsat tørre tal til historier om liv og død, håb og fortvivlelse. Det er historien om, hvordan begreber som positiv-procent, kontakttal, teststrategi er blevet en del af vores ordforråd.

Pandemiafsnit bygget med to ugers varsel

I Nordjylland blev den første person testet positiv for covid-19 den 6. marts. Samme dag blev et hurtigt oprettet pandemi-afsnit på Aalborg Universitetshospital indviet - og 13 medarbejdere på nordjyske sygehuse blev sendt hjem fordi de havde været på ferie i de risikoområder, der var udpeget på det tidspunkt.

Professor og overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital Henrik Nielsen husker den første tid som meget omskiftelig.

- Frem til den 24. februar var retningslinjerne sådan at alle, der blev smittet med den nye coronavirus skulle til Skejby Sygehus, for de havde alt det, der skulle til. Det blev så lavet om den 25. februar. Pludselig skulle vi skabe pladser til at tage imod alle i vores region, der skulle indlægges med coronavirus, fortæller Henrik Nielsen.

Det var i dagene og ugerne derefter at tre etager på Aalborg Universitetshospital Sygehus Syd blev omdannet til pandemiafsnit og hele sygehuset i Farsø blev lukket ned for normal drift, så coronapatienter kunne kommer dertil.

- Det var nogle hektiske uger og der skulle flyttes meget om. Vi måtte i høj grad lægge en ny plan hver dag fordi det gik så hurtigt.

Få tests - mange indlagte

I pandemiens begyndelse var testkapaciteten i Nordjylland og resten af landet meget begrænset. Faktisk var der den 6. marts 2020 kun 5 personer, der blev testet for coronavirus. Og her var der altså en enkelt positiv prøve. Nogle dage testede man blot to personer

- Det var kun de personer, der var så syge, at indlæggelse kunne komme på tale, der blev testet. Unge og voksne der ikke var synderligt påvirkede af den sygdom, der måske var covid-19 blev sendt hjem under dynen med besked om at isolere sig, fortæller Henrik Nielsen.

Den 6. marts kommer den første af mange opgørelser over, hvor mange indlagte, der er i Nordjylland. Tallet er seks, men stiger på 10 dage til 27 og toppen præcis en måned efter, 6. april, hvor der er 36 indlagte i Nordjylland på samme tid. På dette tidspunkt er der kommet mere testkapacitet, men forretningsgangen er den samme: Der skal symptomer og en henvisning til, før man kan blive testet.

Smitten falder - samfundet genåbner

Den 20. april blev et vendepunkt i coronapandemiens første tid. Efter et par uger med faldende smitte, begyndte genåbningen af samfundet og nordjyder med afsavn og corona-hår kunne igen se venner og frisører.

På sygehusene falder antallet af indlagte også og det første "marathon", som Henrik Nielsen beskriver det, er overstået.

- Tallene blev ikke så høje og slemme som prognoserne havde forudset og de kom ikke så højt op som vi havde lagt planer for, fortæller Henrik Nielsen.

- Der var en ret tydelig regional forskel og Sundhedsstyrelsen lavede nationale prognoser som vi skulle agere efter. Der skød man over målet, når man kigger på Nordjylland, fortæller han videre og bemærker i øvrigt, at man ikke fik brug for de sengepladser på Farsø Sygehus som man havde budgetteret med.

Rolig sommer med 11 dage uden smitte

Den sidste halvdel af det nordjyske forår og hele sommeren blev meget rolig på coronafronten. Forårets storm var reddet af og smittetallene faldt til næsten ingenting. Det samme gjorde antallet af indlagte mens test-tallene steg. Nu kunne alle med milde symptomer blive testet i det hastigt oprettede Testcenter Danmark, der opererede i hvide teltbarakker over hele landet.

Sommerferien blev for de flestes vedkommende afholdt indenlands og selvom restriktionerne var blevet lempet, havde vi ikke vundet friheden tilbage fra coronavirus. Der var stadig et forsamlingsloft og en bevidsthed om, at når sommeren lakkede mod enden, ville smitten vinde indpas i samfundet igen.

- Virus som den her kommer i bølger, så vi vidste godt, at smitten ville blusse op igen. Men luftvejsvirus har bare sværere ved at danne smittekæder om sommeren på grund af klimaet og det faktum, at vi er mere ude, forklarer Henrik Nielsen.

- Hvis vi havde vidst, at der ikke kom en anden bølge kunne udviklingen af vaccinerne jo være stoppet, men det gjorde man jo ikke - for man vidste godt, vi ikke var fri endnu, siger han videre.

Og smitten kom jo tilbage. I starten af september accelererede smitten i Nordjylland. Med forsinkelse gjorde antallet af indlagte det samme: Anden bølge med coronavirus var en realitet:

Systemet var klar til bølge 2

Da bølgen ramte, var det med en styrke, der var en del større end det man havde oplevet i foråret 2020. Men sundhedssystemet havde nu et solidt fundament, der kunne holde imod det tryk virussen gav.

- Vi var meget bedre forberedt. I forhold til foråret havde vi i efteråret egentlig medicinsk behandling til patienterne. I foråret lindrede vi symptomerne ved at give ilt og så videre, men i efteråret havde vi fået en egentlig behandling, forklarer Henrik Nielsen

- Vi havde også haft tid til at sætte alting i system, så en patient bliver behandlet på en bestemt måde i en bestemt rækkefølge samtidig med at lægerne ved mere om, hvordan man skal behandle, lyder det videre fra overlægen.

Hårdt presset personale skulle løbe marathon igen

En af de ting der dog kom til at presse sundhedsvæsnet i efteråret var smitte blandt personalet. Flere gange under pandemien har over 100 ansatte i sundhedssystemet været smittet på samme tid og indtil nu har 704 personer fra frontpersonalet været smittet.

- En stor del af vores opgave som sygehus er at sikre, at man ikke bliver syg af at gå på arbejde, så ethvert tilfælde af coronavirus blandt vores personale er sådan set en utilsigtet hændelse, forklarer Henrik Nielsen. Det kunne, da der var flest af sygehusets personale ramt på samme tid, være svært at få tingene til at hænge sammen, forklarer han videre. Og det var ikke kun sygdommen, der var en udfordring.

- Når en kollega blev smittet, gik smitteopsporingen igang og det kunne jo godt betyde at fem, seks eller måske syv kolleger mere skulle i karantæne og testes, før de kunne arbejde igen. Det kunne godt gøre det svært at sætte et hold om morgenen, siger overlægen videre.

Det, sammenholdt med, at man nu igen bad de ansatte "løbe et marathon" i samfundets tjeneste gjorde anden bølge til en hård omgang, 

- Der var mere stress på i foråret hvor alt var nyt. Der var en stejl læringskurve i forhold til værnemidler som der i øvrigt ikke var nok af. Nu har vi masser af værnemidler, men til gengæld trækker vi på et personale, der har slidt og slæbt i foråret også. Og det er det ikke alle, der kan holde til, forklarer Henrik Nielsen.

Vaccinen er altafgørende - det magiske tal er 1,5 millioner

Den 27. december gik vi ind i en helt ny fase i kampen mod corona. Et nyt supervåben blev taget i brug: Vaccinen.

Tallene for antallet af smittede og indlagte var på det tidspunkt stadig høje og kurven var ikke knækket. Samfundet var underlagt de skrappeste restriktioner siden pandemiens begyndelse. Alligevel var der grund til optimisme, for nu gik vaccinationen af danskerne igang - og de sårbare er forrest i køen.

10. marts har cirka 560.000 danskere - heraf 59.739 nordjyder - fået mindst et vaccinestik.

- Det er fuldstændig afgørende. Hvis ikke vi havde vacciner, ville vi aldrig få styr på det her. Enten ville bølgerne løbe i samfundet i nogle år til alle har haft sygdommen eller også griber vi kunstigt ind med teknologi og vaccine. Nu gør vi det sidste, siger Henrik Nielsen.

Og vi er godt på vej mod en afgørende milepæl:

- Det magiske tal er, set med mine faglige briller, at 1,5 millioner danskere bliver vaccineret. Det svarer til de otte højstprioriterede grupper i vaccineprogrammet og når de er immune, skal vi slet ikke tænke så meget over, om sundhedsvæsnet kan klare mosten, for langt de fleste af dem, der risikerer indlæggelse vil være immune.

Hvordan de næste måneder kommer til at se ud, afhænger i høj grad af, hvor mange aktiviteter, der er i samfundet og hvor mange kontakter vi hver især har, forklarer Henrik Nielsen. På den måde er alt altså ved det gamle: Det er danskernes adfærd, der er styrende for pandemiens udvikling.

 - Men der kommer en god sommer, vurderer jeg. Det bliver stadig med afstand og mundbind, men der bliver åbent. Der kommer gang i økonomien og oplevelserne, men med hygiejne som vi kender det. Coronavirus forsvinder ikke i år.