Et skridt nærmere nyt stadion i Hjørring
Foto: Henriette Maj Pedersen
Onsdag kom Hjørring et skridt næremere et nyt og tidssvarende stadion.
Sent onsdag aften sagde byrådet i Hjørring Kommune ja til at sætte gang i projekteringen af et nyt stadion ved Park Vendia i Hjørring.
Fremtidens stadion i Hjørring skal ligge ved Park Vendia. Det besluttede byrådet sent onsdag aften. Der er endnu ikke taget stilling til økonomien i et kommende stadionbyggeri.
Indtil videre har byrådet besluttet at bruge en halv million kroner på at få en projektbeskrivelse, som skal ligge klar i september i år.
Når byrådet går i gang med budgetforhandlingerne vil udgifterne til nyt stadionbyggeri blive regnet med ind i budgetterne. De foreløbige planer peger på en udgift på mellem 15 og 30 millioner kroner.
Et nyt stadion er nødvendigt fordi det nuværende ikke lever op til kravene i fodboldens 1. division, hvor FC Hjørring spiller og til kravene i Uefa Champions League, hvor kvinderne fra Fortuna Hjørring deltager.