Få det forkromede overblik: Her er DM-vinderne
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix og Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Se listen med over alle DM-vinderne her.
Anna Hansen og Tunde Adetunjil var lørdag de sidste to officielle DM-vindere, der fik overrakt en guldmedalje i Aalborg, efter de havde underholdt publikum med en masse spektakulære dansemoves i breaking (break dance).
Dermed kunne de tilslutte sig en lang række atleter. Fra onsdag til lørdag mærkede mere end 200 atleter - fordelt på 40 forskellige sportsgrene - nemlig suset af at blive dansk mester.
Måske så du Rebecca Koerners overraskende sejr i søndagens DM-linjeløb for kvinder, hvor hun satte de helt store favoritter til vægs. Eller også forsøgte du at anstrenge dig for at nå at se røgen af Simon Hansen, hvis bentøj bevægede sig som trommestikker, da han løb fra alt og alle på sprinternes kongedistance i atletik - nemlig 100-meteren.
Med de talrige begivenheder kunne man formentligt godt få åndesnød, hvis man i pendulfart skulle bevæge sig mellem Honnørkajen og Skovdalen i Aalborg samt Skansebadet i Nørresundby - bare for at nævne nogle af de lokationer, der bød atleter og publikum velkomne.
Sænk dog skuldrene, kære sportsnørd. Her får du et overblik over, hvem de mange DM-vindere er (Næsten alle figurer på listen):
Resultaterne opdateres løbende her