Facebook og Instagram gik ned

De sociale medier Facebook og Instagram virkede ikke tirsdag morgen. Det er uvist, hvad årsagen er.

Brugere af sociale netværk verden over har tirsdag morgen dansk tid oplevet, at det var umuligt at koble sig på de sociale medier Facebook og Instagram.

Flere medier fortæller, at problemet har stod på siden klokken 7.10, men endnu er der ingen, der ved, hvad årsagen er.

Men grunden til, at begge netværk gik ned samtidig, hænger formentlig sammen med, at Facebook i april 2012 købte Instagram. De er altså del af den samme koncern.

Facebook havde i sidste kvartal af 2014 1,35 milliarder aktive brugere, mens Instagram i december rundede 300 millioner brugere.


Seneste nyt

fra Nordjylland