Færdselskontrol ved nordjyske skoler: Flest i fartfælden
Foto: Niels Mejlvang, Scanpix.
Færdselspolitiet brugte uge 2 på at kontrollere trafikken ved landets skoler.
Der er stadig en del at komme efter når politiet tropper op, og kontrollerer forældre, der kører junior i skole. Alt for mange kører stadig for stærkt, og så er der også nogen der glemmer sin egen eller barnets sele, mens andre taler i mobil, mens de cykler.
Ialt er der blev udført kontroller 604 gange i løbet af årets anden uge. Her tog politiet trafikanter i en overtrædelse af færdselsloven 4000 gange. I Nordjylland alene stod færdselspolitiet klar med bødeblok og fartmåler 67 forskellige steder, og her blev det til ialt 177 forseelser.
Flest kører for stærkt
Både i Nordjylland og på landsplan er det farten, der er den største synder. I løbet ugen blev der i hele landet noteret 2.694 hastighedsovertrædelser i byen. 102 af dem var i Nordjylland.
Ud af de 177 forseelser i Nordjylland var der 14 cyklister med forkert eller ingen lys på cyklen, mens 7 bilister havde glemt egen eller barnets sele.
På skolevejene var politiindsatserne primært koncentreret om følgende:
- bilernes hastighed
- om børnene var fastspændt
- om førerne selv huskede at anvende sikkerhedssele
- skolepatruljernes arbejde
- forældrenes trafikale adfærd, herunder parkering i forbindelse med aflevering af børn ved skolerne
- om børnene/voksne talte i håndholdt mobiltelefon mens de cyklede
- om de anvendte cykellygter, og om cyklerne var i lovlige og i forsvarlig stand
De 177 nordjyske overtrædelser dækker over:
- Hastighedsovertrædelser i byen: 102
- Øvrige hastighedsovertrædelser: 2
- Cyklist/knallert med passager: 4
- Fejl og mangler på køretøjet: 2
- Kørsel uden kørekort: 4
- Kørsel uden medbragt kørekort: 3
- Kørsel med frakendt kørekort: 3
- Forkert/Mangelfuld lygteføring: 14
- Manøvreforseelse, knallert: 10
- Håndholdt mobil: 5
- Forkert indregistrering: 1
- Manglende sele: 7
- Manglende styrthjelm: 1
- Ingen ansvarsforsikring: 1
- Andre færdselsovertrædelser: 18
Kilde: Rigspolitiet
De landsdækkende kontroller fandt blandt andet:
• 2.694 hastighedsovertrædelser af den generelle hastighed i byerne og 628 overtrædelser af den skiltede hastighed
• 44 voksen benyttede ikke sikkerhedssele og i 36 tilfælde var børnene ikke fastspændt
• 23 benyttede håndholdt mobiltelefon under kørslen
• 85 havde mangelfuld eller forkert lygteføring
Kilde: Rigspolitiet