Foto: Kim Haugaard / Ritzau Scanpix

Færdselskontrol ved skoler: Forældrene er de største syndere

I løbet af uge to har Nordjyllands Politi haft øget fokus på færdselskontrol ved landsdelens skoler, og det overordnede billede er positivt.

Nordjyllands Politi har den seneste uge holdt kontroller ved Nordjyllands skoler, hvor blandt andet har haft fokus på om de helt små har lys på cyklerne, og om forældrene husker at få sele på sig selv og deres børn. 

Selvom der er blevet delt både påtaler og bøder ud, så er det overordnede billede positivt. 

- Alt i alt er vi meget tilfreds med det, vi har set derude. Både at folk husker at køre med seler, at børn har seler på, og at der er lys på cyklerne, fortæller Jan Stagsted, der er politikomissær ved Nordjyllands Politi.

Læs også Vindmølle er løbet løbsk: Brager afsted med 350 kilometer i timen

Hvis der ikke har været lys på cyklerne er eleverne blevet sendt hjem med en såkaldt bekymringsskrivelse. Det er en lille seddel til forældrene om, at de skal huske at få lys på børnenes cykler. 

Ifølge Jan Stagsted er det generelt forældrene, betjentene har været mest efter i ugens løb. 

- Forældrene har været de største syndere, når de har sat deres børn af. Der er lavet 12 rapporter om fejl ved af- og påsætning, hvor forældre har parkeret, hvor der var standsning og parkeirng forbudt. Det skal være meget bedre, fordi det er på grund af de små cyklister, at der er standsning og parkering forbudt, de steder, fortæler Jan Stagsted, der dog understreget at alle skolerne ikke skal skæres over én kam. 

Iforhold til samme kontrol sidste år, så ser politikomissæren en positiv udvikling. 

- Jeg ved ikke, hvad jeg regnede med, men jeg var spændt på at se, om cyklisterne havde taget ved lære, af de kampagner vi har haft, og det lader det til, fortæller Jan Stagsted. 

Indtil videre har Jan Stagsted kun gjort status på kontrollerne i Frederikshavn og Aalborg, så der mangler stadig tal fra Hjørring. Han forventer dog, at billedet der er det samme. 

Læs også Hobro Skiklub i Østrig: Lavine rammer hotel og bus