Færdselsulykke ved motorvejstunnel

Tre biler er kørt sammen ved motorvejstunnelen under Limfjorden. Ingen er dog kommet alvorligt til skade.

Kvart over tre kørte tre biler sammen på motorvejen i nordgående retning lige før tunnelen under Limfjorden ved Aalborg. Beredskabscenter Aalborg og flere ambulancer kom hurtigt til stedet, men umiddelbart er det ikke nødvendigt med deres hjælp.

- Der er en del ambulancer og lignende, men ingen er kommet så alvorligt til skade, at de har brug for vores hjælp, siger indsatsleder Carsten Randa til TV2/Nord.

Flere personer har fået nakkesmerter efter sammenstødet.

Sporet er midlertidigt lukket og de mange ambulancer skaber en del kødannelse før tunnelen i nordgående retning. Nordjyllands Politi er på sagen, og forsøger at guide trafikken videre.


Seneste nyt

fra Nordjylland