Færge stadig utæt

Den havarerede færge Pride of Telemark tager stadig vand ind. Det betyder fortsat uvished for de mange mennesker der venter på at få deres biler.

Natten til onsdag måtte beredskabet sande, at det ikke var lykkedes at lukke alle huller i den forulykkede Kystlink færge Pride of Telemark.

Tirsdag eftermiddag var meldingen ellers, at nu var alle huller lukkede, og derfor begyndte arbejdet med at få genoprettet strømforsyningen, så færgen kunne bugseres til den anden kaj, og biler og lastbiler køres af.

Men færgen er tilsynelandende mere skadet af mødet med molen end først antaget, og derfor er dykkere onsdag formiddag igen igang med at undersøge skroget.

Beredskabschef Knud Børge Møller oplyser til TV2/Nord, at det er uvist hvornår det bliver muligt at få tømt færgen.


Seneste nyt

fra Nordjylland