Færgeafgange aflyses på grund af vindstød af orkanstyrke
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Selvom det er vestkysten, der rammes hårdeste af kraftige vindstød søndag, er flere færgeafgange fra Nordjylland påvirket.
Søndag kommer landet til at opleve vindstød af både storm- og orkanstyke. Det har nu fået flere færgegovergange til at blive ændret og endda aflyst.
ColorLine har aflyst otte af dagens færgeoverfarter og ændret to, der skulle have gået ved middagstid. Det drejer sig om ruten Hirtshals - Kristiansand, som er gået næsten fem timer forud for planen. Også færgeoverfarten Larvik - Hirtshals er rykket knap fem timer frem.
Også StenaLine har aflyst ruten i aften fra Frederikshavn til Göteborg - igen på grund af det kraftige blæsevejr.
Læsøfærgen har aflyst eftermiddagens afgange til og fra øen og skriver på sin hjemmeside:
- Vi kommer med en update vedr. aftenafgangene senest kl. 17:30. Prognoserne er lidt forskellige, og der er derfor stadig et håb om, at vi kan gennemføre dagens sidste sejladser. Læs mere her.