Færre end 9.000 ledige nordjyder

 Færre end 9.000 ledige nordjyder

Rekord lav ledighed i Nordjylland begejstrer regionsdirektør.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser at ledigheden i Nordjylland er helt nede på 3,4 procent, eller det der svarer til under 9000 mennesker.
Det glæder regionsdirektør Karsten Simensen, som i en pressemedelelse udtaler følgende:

- Ledigheden i oktober måned gennembryder endnu en grænse, vi har færre end 9.000 ledige her i Nordjylland.

- Ganske som i september, hvor den magiske grænse på 10.000 ledige blev brudt, fortsætter den nordjyske ledighed med at falde. Det er overordentligt interessant, at den stadig falder hurtigere end på landsplan, vi er nu i en situation, hvor regionen nærmer sig den gennemsnitlige ledighed på landsplan - umiddelbart ser det ikke ud til at pusten er gået af Nordjylland.

- Tallene ser endnu bedre ud, når man kigger på den sæsonkorrigeret ledighed, her er forskellen kun 0,4 procent point mellem Nordjylland og landsgennemsnittet, lyder det i pressemeddelelsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland