Færre spørgsmål til ministrene

Folketingsmedlemmerne spurgte ministrene mindre i sidste folketingsår, men holdt dog et solidt niveau på 6369 spørgsmål. Heraf stille det nordjyske medlem for Enhedslisten, Per Clausen 908.

De folkevalgte har tabt noget af pusten, når det gælder om at stille spørgsmål til ministrene. I flere år er spørgelysten vokset. Men det samlede antal spørgsmål faldt med hele 1000 spørgsmål til "sølle" 6369 paragraf 20 spørgsmål i det forgange folketingsår.

Trods lille af vækst har Enhedslisten stemme som en kæmpe, når der skal spørges. Per Clausen er ubestridt udbryder i den røde førertrøje. Han stillede - hold fast - 908 spørgsmål - i sidste folketingsår. Partikammeraterne Frank Aaen og Rune Lund halser langt bagefter med henholdsvis 342 og 339 spørgsmål. Først på fjerdepladsen finder vi et andet parti, Dansk Folkeparti, repræsenteret af Martin Henriksen, som havde 254 spørgsmål, han gerne ville have svar på. Partier uden for regeringen er klart mest flittige, når spørgsmålstasten skal slides blank. Mest udspurgte var indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og justitsminister Lene Espersen (K).

Ritzau har stillet Per Clausen et par spørgsmål om, hvorfor han er så ivrig. Han forklarer, at det går ud på at kontrollere ministrene og finde ud af, hvordan der føres politik. Arbejdsmetoden trækker ting frem, som ikke ellers ville være kommet frem i lyset. Den store mængde spørgsmål skyldes også, at nogle ministre svarer udenom i begyndelsen. Det kræver opfølgende spørgsmål. Videnskabsminister Helge Sander har tendens til sparsommelighed ved uddeling af sin viden, mener Clausen. Derimod roser han den tidligere konservative fødevareminister Lars Barfoed.

- Han svarede godt og præcist, siger Per Clausen om manden, der til gengæld ikke længere er minister.

En anden konservativ minister, miljøminister Connie Hedegaard, får også anerkendelse for at komme forholdsvis hurtigt til sagens kerne i en sag om antibiotika resistens gmo. Svaret var ifølge Clausen, at de danske regler ikke gælder, hvis EU træffer en anden beslutning.

Han har ikke eksempler på direkte forkerte svar, men nok nogle misvisende. Inspirationen til spørgsmålene kommer fra borgere, organisationer, medierne og rapporter.
/Ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland