Færre tager kniv med i byen

Problemet med knive i bylivet er langt fra så stort, som politiet advarer mod, fastslår Det Kriminalpræventive Råd.

Politiets teori om, at flere unge tager kniv med i bylivet, har ikke hold i virkeligheden.

Det Kriminalpræventive Råd fastslår i en landsdækkende undersøgelse, at antallet af overfald med kniv hverken er steget eller faldet.

I perioden 1995-2005 var det stadig kun to-tre procent af alle voldsofre, der mødte en gerningsmand med kniv.

Undersøgelsen af startskuddet på en kampagne, der skal få både voksne og unge til at mere realistisk billede af virkeligheden.

De voksne behøver ikke være mere urolige for at sende deres børn ud i nattelivet, mens de unge ikke behøver at bevæbne sig med en kniv for at føle sig trygge.

Chefpolitiinspektør Per Larsen fra Københavns Politi konkluderede ellers tidligere på året, at problemet med knive var stigende.

- Hvor folk tidligere ordnede det med næverne, så ser vi flere knive nu, sagde han tilbage i maj 2007 til Ritzau.

/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland