Fakta: Sagen om stadiondrabet

Sagen om drabet den 27. oktober i Aalborg i korte træk.

* Det var tidligt om morgenen den 27. oktober sidste år, at den 48-årige Henrik Bjerremand Kristensen blev tævet til døde ved Aalborg Stadion.

* Skaderne i hans ansigt var så voldsomme, at politiet først troede, at han var blevet skudt.

* Den dengang 15-årige Rasmus Popenda blev anholdt dagen efter. På hans mobiltelefon finder politiet en optagelse af den døende mand.

* Den 8. august i år finder et nævningeting ved Retten i Aalborg Popenda skyldig dødsvold og ikke i drab, som han var tiltalt for. Han straffes med fire års fængsel, men anklageren anker.

* Dagen efter udtaler statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) at han er "forbløffet" over, hvor mild straffen er.

* Sagen rejser en debat om det rimelige i, at man kan slippe billigere fra alvorlige forbrydelser alene på grund af ens unge alder.

* Få uger forud for ankesagen sender TV2 en dokumentar, der fortæller om Popendas opvækst. Hans forsvarer frygter, at programmet kan farve rettens afgørelse.

* Den 21. oktober begynder ankesagen ved Vestre Landsret. Retsformanden beslutter, at TV2-programmet ikke kan tillægges nogen betydning.

/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland