Falck: Vi får en travl dag

Falck i Nordjylland har mandskabet klar til at hjælpe nordjyderne, hvis uheldet er ude på grund af vejret.

Opringningerne er begyndt at strømme ind fra nordjyder, der sidder fast eller er kørt i grøften. Siden klokken fire i morges har falck hjulpet 15 bilister fri.

-Det er kun lige begyndt. Det er nu folk skal på arbejde, så der kommer helt sikkert flere, siger Peter Frandsen, der er daglig leder hos Falck i Nordjylland, til TV2/Nord.

Det er værst syd for Aalborg i områderne ved Hadsund, Hobro og Støvring. Indtil videre er der kun sket matreielle skader, og flere har kunnet køre videre, når de er blevet trukket fri.

-Vi har indtil videre ingen stor ventetid. Der går under en time sådan som det ser ud nu, siger Peter Frandsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland