Fart på væksten i Nordjylland

Industriproduktionen i Region Nordjylland havde et stærkt 2011.

Krisen kradser, og Nordjylland sakker bagud. Sådan kan den generelle opfattelse være, men det stemmer ikke overens med virkeligheden. Det skriver Jyllands-Posten.

I Samarbejde med Dansk Aktie Analyse har Jyllands-Posten gennemgået de 50 største virksomheden i Region Nordjylland og samtidig kåret de nordjyske mestre i virksomhedsdrift.

Vinderen af den titel blev Kunststof-Kemi Skandinavia, som i sidste regnskabsår øgede omsætningen med 33 procent og medarbejderantallet med ni procent.

Og det generelle billede er positivt i Nordjylland. I hvert fald hos de 50 største virksomheder, som havde en øget omætning på 27 procent i 2011 i forhold til 2010.

Det er på fødevareområdet og i den klassiske industriproduktion, at det går godt. En del af forklaringen skal findes i, at der har været meget handel med Sverige, Norge og Tyskland, hvor det går godt.

Men mens de store virksomheder klarer sig strygende, så er der flere af de helt små virksomheder, der karer sig lidt dårligere end landsgennemsnittet.


Seneste nyt

fra Nordjylland