FCK-spiller til AaB
Foto: tv2nord.dk (Arkiv)
Angriber, Søren Frederiksen, fra FCK siges nu at være tæt på den nordjyske superligaklub AaB. Det skriver sporten.dk.
Det er FCK's offensivspiller, Søren Frederiksen der forventes at skrive kontrakt med AaB inden for de næste par dage. Det skriver sporten.dk.
Den tidligere SønderjyskE-profil Søren Frederiksen har ikke ligefrem vadet i spilletid i sin tid hos FC København, hvorfor han da også i sidste sæson var udlejet til Vejle - dog uden det store succes.
Om seks måneder udløber aftalen med FCK, men allerede inden for de næste par dage kan Frederiksen være på plads i en ny klub. Det skriver sporten.dk tirsdag.
Den 23-årige offensivspiller er ifølge mediet således angiveligt tæt på et permanent skifte til AaB. En handel, der forventes at være på plads inden transfervinduet lukker natten til fredag.