Fem Fortuna-spillere udtaget til landsholdet

Hele fem kvinder fra Fortuna Hjørrings fodboldhold er udtaget til EM-kvalifikationskampe.

Landstræner Kenneth Heiner-Møller udtog i dag, tirsdag, den trup, der skal spille de to EM-kvalifikationskampe mod Slovakiet og Skotland.

De fem Fortuna-spillere er målvogter Heidi Elgaard Johansen, forsvarsspillere Camilla Sand Andersen og Mariann Gajhede Knudsen, midtbanespilleren Janne Madsen og Marie S. Herping, der er angriber.

Danmarks kvindelandshold møder Skotland på Viborg Stadion den 27. april, og kampen mod Slovakiet spilles den 23. april på udebane.


Seneste nyt

fra Nordjylland