Fire White Hawks spillere led nederlag

U20-VM i ishockey er i gang. Fire spillere fra Frederikshavn White Hawks er med på det danske hold, der langt fra er på sejrskurs.

Forleden indkasserede Danmark et nederlag på 3-11 til USA, og i nat blev det så til endnu en omgang tæsk, da de tjekkiske favoritter vandt over danskerne med cifrene 7-0.

Mark Müller og Anders Thode fra Frederikshavn White Hawks danner backpar på holdet, og Thomas Søndergaard og Rasmus Bjerrum er placeret i den samme angrebskæde, det skriver kanalfrederikshavn.dk.

Torsdag møder de fire høge og den resterende del af holdet værtsnationen Canada. Canada er klart favoritter i den kommende kamp, så der skal en overraskende indsats til fra det danske U20 hold, hvis de vil undgå endnu et nederlag.


Seneste nyt

fra Nordjylland