Fiskefabrik tilbage i plus

Den nordjyske fiskefabrik Sæby Fiske-Industri, der er Europas største producent af makrelkonserves, vender efter et skidt 2011 med et stort underskud tilbage til sorte tal på bundlinjen.

Det skriver Børsen onsdag.

Overskuddet hos fiskefabrikken er på 15,7 mio. kr., og ledelsen forklarer den markante fremgang med bl.a. energitiltag samt øget forarbejdning af selskabets biprodukter. Samtidig har omsætningen nu rundet en halv mia. kr., og det er især i Danmark, England, Sverige og Tyskland, at man er glade for den danske makrelkonserves.

Forventningerne til i år er, at omsætningen holder sig på den rigtige side af 500 mio. kr., og et endnu bedre resultat.

Sæby Fiske-Industri understreger over for Børsen, at man allerede har indgået rammeaftaler med kunder, så fabrikken kører på fuld tryk igennem hele 2013.


Seneste nyt

fra Nordjylland