Fisker reddet fra brændende kutter

 Fisker reddet fra brændende kutter

Kutteren HG 60 Susanne fra Hirtshals brød i morges klokken otte i brand cirka tre sømil ud for nedkørslen til Tversted Strand.

Redningsbåden LRB 12 fra Hirtshals havde ikke besvær med at finde den brændende kutter, da der stod en tyk røgsøjle op fra den, og var hurtigt på stedet. Den noget chokerede skipper var da allerede samlet op af en anden kutter. Redningsbåden tog ham med til Hirtshals Havn, mens den brændende kutter blev efterladt. Der var så meget ild og røg, at redningsmandskabet ikke kunne stille noget op. Der foreligger ikke noget om brandårsagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland