Fiskere frygter nye torskekvoter: - Alt fiskeri vil stoppe, lyder det fra fiskerne

Fiskerne frygter en nulkvote på torsk. - Det vil lamme hele industrien, siger fiskerne.

Fiskerne frygter en nulkvote på torsk. - Det vil lamme hele industrien, siger fiskerne.

1 af 2

Det Internationale Havforskningsråd anbefaler en nulkvote af torsk i Kattegat. - En enkelt torsk sætter en kæp i hjulet for al fiskeri, lyder det fra Danmarks Fiskeriforening.

Torsken mistrives og yngler ikke, og derfor har Det Internationale Havforskningsråd, ICES, anbefalet en nulkvote for fiskeri af torsk i Kattegat i 2020. 

Den plan vækker stor bekymring hos Danmarks Fiskeriforening, der opfordrer EU's fiskeriministre til at fastsætte en bifangstkvote for torsk i Kattegat. Ellers vil det ramme en stribe andre fiskerier, mener man. 

Læs også Gennembrud i bomtrawler-bøvl: Hollænderne laver ny lov om fiskeri

- Det vil betyde, at alt fiskeri i farvandet vil stoppe. Det er desværre ikke muligt at fange tunge, rødspætte og jomfruhummer uden en bifangstkvote på torsk. Selvom der ikke er mange torsk i området, og selvom vi fisker med selektive redskaber, så er det uundgåeligt, at der af og til ryger en enkelt torsk med i nettet. Så en nulkvote rammer ikke kun torskefiskeriet, men vil bremse andre fiskerier, hvor torsk er en bifangst, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.

Ifølge Fiskeriforeningen går det faktisk rigtig godt i Kattegat.

- Der er masser af tunger, rødspættebestanden er vokset med 20 procent,  og også jomfruhummerne har det godt, og fiskerne i Gilleleje, Grenå, Strandby og Læsø mm. er klar til at fange dem, men desværre så kan torsken sætte en kæp i hjulet, lyder det fra Danmarks Fiskeriforening. 

Fiskerne frygter en nulkvote på torsk. - Det vil lamme hele industrien, siger fiskerne.

Torsken er nemlig en uundgåelig bifangst, når man fisker efter jomfruhummer, tunge og rødspætte, men den er på retur. 

Nulkvoten vil altså få store konsekvenser for fiskerne i Kattegat, såvel som de lokale havne og følgeindustrier, som i dag har indtægter fra fiskeriet. De samlede danske landinger fra Kattegat udgjorde i 2018 i alt 176 mio. kroner, og blandt andre Læsø Fiskeindustri er et af de steder, der er afhængige af fiskeriet i Kattegat.

Læs også Skånsomt kystfiskeri styrkes i ny politisk aftale

Fiskerne i Strandby og på Læsø vil kunne kompensere ved at sejle i Skagerrak, men her står kvoten også til at falde. Fiskerne i den sydlige del af Kattegat har ikke samme mulighed for at flytte til deres nærmeste farvand; Østersøen. I den østlige Østersø er der lukket for direkte fiskeri af torsk, og i den vestlige Østersø er kvoten sat langt under, hvad der var muligt inden for den biologiske anbefaling.

Det er ifølge fiskerne uvist, hvor stor en effekt det vil have på torskebestanden at stoppe for fiskeriet. Danmarks Fiskeriforening vil gerne fiske videre, selvom torsken ikke ser ud til at gyde, hvor de plejer. 

- Der er i forvejen lukket for alt fiskeri i gydeområdet hele året. Men torsken ser ikke ud til at gyde, og dét kan et fiskeristop ikke ændre ved. Derfor råder fiskerne politikerne til at fastsætte en bifangstkvote på 100 tons torsk, så fiskeriet i Kattegat kan bestå, lyder det fra Danmarks Fiskeriforening. 

Et stop for trawlfiskeri

Anbefaling fra Det Internationale Havforskningsråd har fået de nordjyske fiskere helt op i det røde felt.  Også på Læsø, hvor øens største industri er hummerfiskeri, kalder både fiskere og fiskeindustrien udmeldingen for en potentiel bombe under deres levebrød.

- Selv om vi er dygtige fiskere, synes vi selv, og har meget selektive redskaber, så kan vi ikke i et mikset fiskeri undgå, at der kommer en enkelt torsk med op som bifangst. Derfor er nul-kvote egentlig et stop for alt trawlfiskeri i Kattegat, siger Gregers Jacobsen, der er bestyrelsesformand for Læsø Fiskeindustri A/S.

00:21

Nul-kvote egentlig et stop for alt trawlfiskeri i Kattegat, siger Gregers Jacobsen, der er bestyrelsesformand for Læsø Fiskeindustri A/S.

Luk video

Forsiden lige nu