Fjorden får sit vand tilbage

Vandstanden i Limfjorden er nu faldet så meget, at Lendrup og Løgstør er tørlagt.

Flere gader i Løgstør og sommerhuse i Lendrup syd for Løgstør stod under vand efter stormen Egons besøg, der fik vandstanden i Limfjorden til at stige betragteligt.

Men nu har fjorden fået sit vand tilbage.

- Det var beredskabsstyrelsen, der stod for arbejdet i Lendrup. De har pumpet hele natten, men nu har de pakket sammen, fortæller indsatleder ved beredskabet i Vesthimmerland Kommune Klavs Bojsen.

I Løgstør by er tilstanden også ved at være normal.

- Vandstanden faldt fra i går først på aftenen, og derfor er det gået ret hurtigt med at give fjorden sit vand tilbage, fortæller indsatslederen.

 

 

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland