Flemming blev ikke royal chefkok

Den tidligere kok på Ruths Hotel i Skagen fik afslag som ny køkkenchef i det norske kongehus.

Da det norske kongehus slog en jobannonce op, søgte Flemming Vinther Hundsdahl stillingen som køkkenchef.

Den 21. december 2012 fik ham en mail om, at han var kaldt til samtale.

Den 10. januar 2013 rejste han til Norge for at tale for sin sag.

I dag kom så dagen, hvor Flemming fik svar på, om han i fremtiden skulle levere maden til det norske kongelig hof.

- De havde desværre valgt en anden kandidat. Jeg hæfter mig ved, at det ikke er fordi, jeg er dårlig eller noget, men mere at jeg blev slået af en, der er bedre end mig. Det er da ærgerligt, men livet går jo videre, siger Flemming Vinther Hundsdahl.

Ud over det royale job i Norge så har Flemming Vinther Hundsdahl søgt 4-5 andre job som køkkenchef i Norge. Både på hoteller og restauranter.

- De andre har allerede sagt, at de gerne vil have mig. Så nu skal jeg hjem og finde ud af, hvor jeg gerne vil hen, siger han.

Men et er sikkert - til Norge skal han.

- I Norge får man dobbelt så meget i løn som herhjemme, så det er en af grundene til, jeg vælger at arbejde der, siger Flemming Vinther Hundsdahl.S


Seneste nyt

fra Nordjylland