Flere bookinger af sommerhuse i juleferien

16 procent flere personer har booket et ophold over juledagene gennem Novasol, sammenlignet med 2020.

Sidste år valgte mange danske at holde juleferien i et sommerhus. På landsplan var der flere end 450.000 udlejninger i december.

Novasol, der er et af de store sommerhusudlejningsbureauer, oplyser, at bureauet i år oplever et stigende antal gæster, der ønsker at holde jul eller nytår i sommerhus.

16 procent flere personer har booket et ophold over juledagene gennem Novasol, sammenlignet med 2020.

- Vores bookingtal vidner om, at danskerne har taget det at holde jul og nytår i sommerhus til sig. Lige nu ligger vi over niveau på bookinger over nytår, men har dog stadig ledige huse over julen, siger Per Brogaard, kommerciel direktør hos Novasol.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland