Flere brandmænd dømt for ildspåsættelser
Foto: TT NEWS AGENCY, Scanpix
Arkivfoto.
Baggrund: Flere brandmænd er i tidens løb blev anholdt og dømt for ildspåsættelser i Danmark.
En 34-årig brandmand står tiltalt for 33 tilfælde af brandstiftelse i Fjerritslev-området. Ildspåsættelser fandt sted fra april til november 2016. Sagen skal for retten i Hjørring til november.
Hvis han bliver dømt for ildspåsættelserne, vil det langt fra være første gang, at en brandmand bliver fundet skyldig i brandstiftelse.
TV2 Nords research viser, at der i hvert fald har været fire tilfælde, hvor personer, som selv har arbejdet som brandmænd, er blevet dømt i lignende sager.
Her er sagerne, som TV2 Nord har fundet, fra 1989-2017:
2017 – Nordjylland, Fjerritslev
En 34-årig brandmand står tiltalt for 33 tilfælde af brandstiftelse i Fjerritslev-området, der fandt sted fra april til november 2016. De 23 af dem var på bare to måneder.
En 87-årig kvinde brændte nær inde, da hendes stråtækte hus brændte. Udover stråtækte sommerhuse i Fjerritslev er manden også tiltalt for at sætte ild til gårde, lader, halmlagre, containere, skure og en fiskekutter i området. I alt er der sket skader for mindst 20,7 millioner kroner.
Den 34-årige brandmand nægter sig skyldig i anklagerne. Sagen skal i byretten i Hjørring til november 2017.2016 – Midtjylland, Vildbjerg/Aulum
En 38-årig brandmand blev dømt for at have påsat 12 brande. Det gik primært ud over en bil, containere og træpaller. Manden var selv med ude for at slukke flere af brandene. Han fik for nyligt sin dom i - i september 2017. Det blev en betinget dom på ét års fængsel og 200 timers samfundstjeneste. Han skal også betale 70.000 kr. i erstatning for skaderne ved brandene.
I retten kom det frem, at manden selv havde opsøgt en psykolog for at få hjælp til at holde trangen til at se flammer nede. Det skriver Herning Folkeblad.2013 – Sønderjylland, Haderslev
En 26-årig mand startede syv brande i Haderslev og omegn fra februar til juni 2013. I december samme år blev manden idømt fire års fængsel for brandstiftelse. Han arbejdede som frivillig brandmand, og var ifølge JydskeVestkysten selv med til at slukke fem af de syv brande.
Før retssagen gik i gang, tilstod manden overfor politiet at stå bag brandene. Han fik fire års ubetinget fængsel, men ankede strafudmålingen til landsretten. Manden trak senere anken tilbage.
Skaderne efter de syv brande blev opgjort til 24 millioner kroner.2001 - Sønderjylland, Fredericia
En 25-årig brandmand startede flere brande i Fredericia-området. Han satte blandt andet ild på to rideskoler, stalde, nogle lader og et stort møbelopbevaringsfirma. Ved brandene omkom 30 rideheste, og der skete skader for i alt 44 millioner kroner, skriver Fredericia Dagblad.
I retten tilstod manden at have påsat syv store brande fra 1997-2001.
- Det gav mig en god fornemmelse, at andre kunne se, jeg er brandmand, forklarede den 25-årige dengang.
Manden blev idømt syv års fængsel.1993 – Sjælland, Birkerød
Over en periode på fire år blev der i Birkerød begået hele 49 ildspåsættelser. Brandstifteren gik udelukkende efter stråtækte huse, og altid i Birkerød.
En brandmand blev anholdt for brandene, men nægtede sig i første omgang skyldig. Efterhånden erkendte han 48 ud af de 49 påsatte brande. Én brand nægtede han at have forårsaget, selv om den var påsat, og fremgangsmåden tilsyneladende var den samme.
Efter at have antændt brandene tog han hjem for at vente på at blive kaldt til vagt. I de fleste tilfælde var han selv med i forreste række, når brandene skulle slukkes, skriver Rudersdal lokalavis.
Brandmanden fik otte års fængsel ved retten i Hørsholm. En dom, der blev stadfæstet ved Østre Landsret.
Manden gjorde i retten meget ud af at understrege, at han altid sikrede sig, at husene var tomme, før han satte ild. Derfor kom ingen mennesker til skade ved de mange branden, selv om det én gang nær var gået galt. Her måtte en ældre kvinde redde sig ud af flammerne, men slap uskadt.