Flere falske 500-kronesedler

Igen er der brugt falske 500-kronesedler i det nordjyske. Denne gang gik det ud over en massageklinik i Frederikshavn.

Svindelnummeret skete efter en gang Thai-massage som blev afregnet med tre falske 500-kronesedler. Politiet vil nu undersøge sedlerne for at fastslå hvordan de er lavet, og om de rummer fingeraftryk der kan bruges i efterforskningen.

Det er blot tre uger siden, Nordjyllands Politi advarede mod falske 500-kronesedler. Da havde politiet fået seks henvendelser på få dage, og en bankkunde havde fået en falsk seddel udbetalt i en pengeautomat.


Seneste nyt

fra Nordjylland